Forside

Bellis's venner

Landingsplads

Historie

Sponsorer

Galleri

Links

Deutsch
Landingspladsen Ørhage i Klitmøller

Klitmøller var i fordums tid et gammelt fiskerleje, hvorfra man også drev skudehandel især med Norge i 1600-1800 tallet, hvor man solgte bl.a. landbrugsvarer og fik så tømmer med tilbage, da Thy var fattigt på træ på den tid.

Fra midt i 1800 tallet blev fiskeri fra stranden med de små kystbåde hovederhvervet i Klitmøller, hvilket det var indtil Hanstholm Havn åbnede i 1967. Derefter begyndte bådene så småt at lande i Hanstholm havn, da det var mere bekvemt, at lægge til kaj end det var, at skulle trække bådene op på stranden, dels med et spil men der blev også brugt en god del håndkraft, når bådene skulle placeres rigtigt på stranden, ligesom det var mennesket og ikke maskinerne der var trækkraften, når fisken skulle losses.

Da fiskeriet var på sit højeste i Klitmøller, fiskede der mere end 20 både fra kysten her.

Nu drives der kun lystfiskeri fra små joller med påhængsmotor, som i fint vejr tager ud og sætter nogle garn eller pilker fisken.

Ørhage i Klitmøller er et meget aktivt sted især om sommeren, da der bl.a. er en meget fin badestrand, ligesom surferne kommer hertil i stort antal, da vind- og bølgeforholdene her er ekstremt gode til at dyrke denne form for sport.

Mange af de lokale indbyggere tager også næsten daglig en afstikker til Ørhage området for at ”vende æ haw”, som de siger, da der er en meget flot udsigt til bl.a. Hanstholm og hele kysten dertil.

Landingspladsen i Ørhage
Klitmøller

© Bellis - Ørhagevej, Klitmøller 7700 Thisted